Således gik der et helt år; kejseren, hoffet og alle de andre kinesere
kunne udenad hver lille kluk i kunstfuglens sang, men just derfor
syntes de nu allerbedst om den; de kunne selv synge med, og det
gjorde de. Gadedrengene sang »zizizizi! klukklukkluk!« og kejseren
sang det -! Jo det var bestemt dejligt!
Men en aften, som kunstfuglen bedst sang, og kejseren lå i sengen
og hørte på den, sagde det »svup!« inden i fuglen; der sprang noget:
»Snuurrrr«, alle hjulene løb rundt, og så stod musikken.
丹麦语安徒生童话之夜莺23
日期:2014-07-28 21:23 点击:273
