Slutterens barnebarn var en yndig lille en, med guldgult, krøllet
hår, øjne så glade og en mund, der lo. »Stakkels lille mus!« sagde hun,
kiggede ind i mit fæle bur, trak jernpinden fra - og jeg sprang ned i
vindueskarmen og ud i tagrenden. Fri, fri! Det alene tænkte jeg på og
ikke rejsens mål!
Det var mørkt, det var mod nattetider, jeg tog herberg i et gammelt
tårn; der boede en vægter og en ugle; jeg troede ingen af dem, mindst
uglen; den ligner en kat og har den store fejl, at den æder mus; men
man kan tage fejl, og det gjorde jeg; det var en respektabel, overmåde
dannet, gammel ugle, hun vidste mere end vægteren og lige så meget
som jeg; ugleungerne gjorde ophævelser over enhver ting; »lav ikke
suppe på en pølsepind!« sagde hun, det var det allerhårdeste hun
kunne sige her, hun havde så megen inderlighed for sin egen familie.
丹麦语安徒生童话之香肠栓熬的汤26
日期:2014-09-18 17:03 点击:255
