Da gav Vor- herre mig den tanke at stikke ild i min seng, hellere lade huset brænde
af, end at de mange så ynkeligt skulle dø. Jeg fik lyset tændt, så den
røde flamme - ja, jeg nåede ud af døren, men der blev jeg liggende, jeg
kunne ikke mere; luen stod ud efter mig og ud af vinduet, hen over
taget; de så den derudefra og de løb alle, hvad de kunne, for at hjælpe
mig arme stakkel, som de troede brændte inde; der var ikke én, som jo
løb af sted; jeg hørte de kom, men jeg hørte også, hvorledes det med
ét susede i luften; jeg hørte det dundrede som svære kanonskud,
springfloden løftede isen, der brødes itu; men til diget nåede de, hvor
gnisterne fløj hen over mig; jeg fik dem alle i behold; men jeg har ikke
måttet kunne tåle kulden og den forskrækkelse, og så er jeg kommet
herop til himmerigs port; de siger, den bliver lukket op også for sådan
en stakkel, som jeg! Og nu har jeg jo ingen hus mere dernede på diget,
dog det giver mig da ingen adgang her.«
丹麦语安徒生童话之一点成绩12
日期:2014-09-30 20:18 点击:273
