Det var et hus at se på, ikke at røre; jeg måtte fare varligt,« sagde
vinden. »For storkeredens skyld fik huset lov at stå, det var jo ellers et
skræmsel på heden. Storken ville domprovsten ikke jage bort, så havde
rønnen lov at blive og staklen derinde kunne have lov at bo der; det
kunne hun takke den ægyptiske fugl for, eller var det tak, fordi hun
engang bad for hans sorte vilde broders rede i Borreby Skov? Da var
hun, staklen, et ungt barn, en fin, bleg hyacint i den adelige urtegård.
Hun huskede det altsammen: Anna Dorthea.
丹麦语安徒生童话之瓦尔德玛·多伊和他的女儿们24
日期:2014-09-30 23:57 点击:259
