Harry kunne næsten ikke fatte det - han var fn'. Han rullede vinduet ned og lod den kølige natteluft strømme ind og blæse gennem sit hår. Han så sig tilbage mod huset på Ligustervænget, der blev mindre og mindre, jo højere de fløj. onkel Vernon, tante Petunia og Dudley hang lamslåede ud over vindueskarmen i Harrys værelse og stirrede efter bilen.
Vi ses næste sommer!" råbte Harry til dem.
Weasley-brødrene brølede af latter, og Harry satte sig godt til rette på bagsædet. Hans smil rakte fra øre til øre.
