Det var godt, I kom," sagde fru Weasley. Hun lød helt åndeløs og blev ved med at rette på håret. ,,Nu er vi snart så langt fremme, at vi kan se ham
Glitterik Smørhår kom langsomt til syne bag menneskemængden. Han sad ved et bord omgivet af store troldmandsfotografier af sig selv. Portrætterne blinkede og smilede, så man næsten blev blændet af de kridhvide tænder. Den virkelige Glitterik var iført en komblomst-blå kappe i nøjagtigt samme farve som hans øjne, og den spidse troldmandshat sad kækt på sned over det bølgende, blanke Hår.
