丹麦语故事之哈里波特和秘室394
日期:2016-04-29 16:51 点击:286
Ilden fra pejsen knitrede lystigt og spredte varme udi rummet med de mange bløde lænestole, hvor eleverne sad og læste, sludrede eller lavede lektier, mens Fred og George Weasley forsøgte at finde ud af, hvad der mon skete, når man fodrede en ildsalamander med Filibusters fyrværkeri. Fred havde snuppet det strålende orangefarvede firben, da de havde lektion i Magiske Dyrs Pasning og Pleje, og nu ulmede salamanderen fredsommeligt på bordet, omgivet af en flok nysgerrige elever.