Det er den stemme igen - prøv lige at være stille et øjeblik
ååååh så sulten så lang tid
Stemmen blev svagere. Harry var sikker på, at den bevægede sig bort - opefter. En blanding af spænding og rædsel greb ham, idet han stirrede op mod det mørke loft;
hvordan kunne den bevæge sig opefter? Var det et genfærd, som ikke lod sig standse af kampestensvægge og solide lofter?
Denne vej ," råbte han og begyndte at løbe op ad trapperne og videre ud i indgangshallen. Men herude kunne man ikke gøre sig håb om at høre noget på grund af støjen fra festen inde i Storsalen. Harry løb lynhurtigt op ad marmortrappen til første sal med Ron og Hermione lige i
hælene.
