Vidunderlig rød og gylden ijerpragt. Fascinerende væsner,
disse fønixer. De kan bære en utrolig vægt, og deres tårer
har en helbredende kraft. Og de er desuden meget trofaste
kæledyr."
Forskrækkelsen over den brændende fugl fik i et kort
øjeblik Harry til at glemme, hvorfor han var blevet ført op til
Dumbledore. Men nu, hvor Dumbledore sad bag skrivebordet og betragtede ham med sine gennemtrængende, lyseblå øjne, huskede han atter realiteterne.
