sig og gik lige forbi Harry uden at ænse ham, før han trak
gardinerne for sit vindue.
Himlen udenfor var dybrød. Det måtte være ved
solnedgangstid. Så gik troldmanden tilbage til sit
skrivebord, satte sig og gav sig til at trille tommelfingre,
mens han holdt øje med døren.
Harry så sig om i kontoret. Ingen Fønix-fugl, ingen
snurrende sølvinstrumenter.
