»Nu vender vi bladet!« sagde Gudfader.
»Åringer er gået, sandbanken har løftet sig; en søfugl har sat sig på den største sten, der ragede op af vandet. Du kan se det på billedet.
Åringer og år er gået. Havet kastede døde fisk op på sandet, den seje marehalm skød frem, visnede, rådnede, gødede; der kom flere arter græs og urter, banken blev en grøn holm. Vikingerne gik i land. Der var holmgang til dødskamp og god ankergrund ved holmen ud for Sjælland. Den første tranlampe brændte, jeg tror at de stegte fisk over den og fisk var her nok af. Silden gik i store stimer gennem sundet, det var svært at føre båden hen over dem, det blinkede i vandet som var der kornmod dernede, det lysnede i dybet som nordlysskin, sundet havde velstand af fisk, derfor byggedes der huse på Sjællands kyst; væggene var af egetræ og taget af bark, der var træer nok til det brug.
