»Kyllingesnak!« sagde nordøstvinden.
»Nu vender vi bladet!« sagde Gudfader.
Klokkerne ringede i Roskilde by, der boede bisp Absalon, han kunne læse sin bibel og svinge sit sværd; han havde magt og vilje; de driftige fiskere ved havnen, hvis by groede frem og var markedsplads, ville Absalon skærme mod overfald. Han lod stænke med vievand den uærlige grund: Tyvsø fik hæderligt mærke. Murere og tømrere tog fat derovre; der voksede en bygning på
bispens bud. Solstrålerne kyssede de røde mure, alt som de løftede sig.
Der stod Axels hus.
»Slot med tårne
højvelbårne;
trapper,
karnapper;
buh!
Hu!-
Nordøstvinden
tyk i kinden
hvæste,
blæste,
borgen stod alligevel!<
