Og ud for den stod »Hafh«, købmændenes havn.
»Havfrubur med søer blanke, bygt i grønne lund.«
De fremmede kom der og købte den megen fisk, byggede boder og huse med blæreskind i vindueshullet, glasset var for dyrt; der kom pakhus med gavl og med vinde. Ser du derinde i boderne sidder de gamle svende, de tør ikke gifte sig, de handler med ingefær og peber, de pebersvende!
Nordøstvinden blæser gennem gader og gyder, lader støvet fyge, river også et stråtag af. Ko og gris går i gadegrøften.«
»Jeg skal kue og knuge,« siger nordøstvinden. »Suse om de huse og om Axels hus! Jeg kan ikke fejle! De kalder det Stejleborg på Tyvsø.«
