Fiskeørnen kom fra den rullende sø; den er åben og fri, der flyver et fartøj, det er den kække fynbo Søren Nordby. Lykken er med - men lykken er som vejr og vind omskiftelig.
I Jylland og på Fyn skriger ravn og krage: »Vi er oppe at age! Det går så bra, så bra! Her ligger ådsler af heste, og mennesker med.« Det er ufredstid, det er Grevens fejde. Bonden tog sin kølle, købstadmanden sin kniv, så råbte de højt: »Vi slår ulvene ihjel, så at ingen unger bliver tilbage!« Der driver skyer og røg fra de brændende byer.
Kong Christjern er fange på Sønderborg slot; han slipper ej fri, ser ej København og dens bitre nød. På Nørrefælled står Christian III hvor faderen stod. I staden er angst; der er hunger og smitsot.
Op til kirkens mur sidder i pjalter en udmagret kvinde, et lig er hun; to levende børn ligger på hendes skød og suger blod af den dødes bryst.
Modet er faldet, modstanden falder. Du tro København!
Der blæses fanfare; hør pauker og trompeter!
