Kong Christian ligger i gravkapellet i Roskilde dom, Eleonores broder er konge. Der er glans og pragt på slottet i København, der er skønhed og snilde, først dronningen selv:
Sophie Amalie af Lyneburg. Hvem styrer sin hest så vel som hun?
Hvem har i dansen en Majestæt som hun, hvem taler med kendskab og ånd som Danmarks dronning?
»Eleonore Christine Ulfeldt!« De ord blev sagt af den franske gesandt. »I skønhed, kløgt overstråler hun alle.«
Fra slottets bonede dansegulv voksede niddets burre; den hængte sig fast, den filtrede ind og hvirvlede om sig krænkelsens hån: »Det slegfredbarn! Hendes karm skal holde ved slottets bro; hvor dronningen kører, skal fruen gå!« Det fyger med sladder, med opspind og løgn.
