Borgmester Hans Nansen og biskop Svane rækker hinanden hånd til gerning i Herrens navn. De taler med kløgt og med ærlighed; det høres i kirken og i borgerens hus. Et sammenholdshåndslag og havnen spærres, portene lukkes, stormklokken ringer, magten er givet til kongen alene, han som blev i sin rede i farens stund; han herske, han råde over store og små!
Det er enevoldstiden.
Nu vender vi bladet og tiden med det.
»Hallo, halløj, hallo!« Ploven er lagt til side, lyngen får lov at gro, men jagten er god. »Hallo, halløj!« Hør de skingrende horn og de halsende hunde. Se jægerskaren, se kongen selv, kong Christian V; han er ung og glad. I slot og i stad er der lystighed. I salene vokslys, i gården fakler, og byens gader har fået lygter. Alt stråler så nyt! Den nye adel, indkaldt fra Tyskland, baroner og grever får gunst og gaver; nu gælder titler og rang og det tyske sprog.
