Da klinger en stemme så ægte dansk, det er væverens søn, som nu er bisp; det er Kingos røst; han synger de dejlige salmer.
Der er en anden borgermands søn, en vintappersøn, hans tanke lysner i lov og ret; hans lovbog blev guldgrund for kongens navn, det står ind i kommende tider. Den borgersøn, landets mægtigste mand, får adelskjold og fjender med, så bøddelens sværd på retterstedet er over Griffenfeldts hoved. Da lyder benådning med evigt fængsel. De sender ham til en klippeø under Tronhjems kyst:
»Munkholm - Danmarks Sanct Helena.«
Men dansen går let i slottets sal, der er glans og pragt, der er livlig musik, der danser hofmænd og fruer.
Nu kommer Frederik IV's tid!
Se de stolte skibe med sejrsflag. Se det rullende hav! Ja, det kan fortælle om storbedrift, om Danmarks hæder. Vi husker navne, den sejersæle Sehested og Gyldenløve! Vi husker Hvitfeld, der for at frelse den danske flåde sprængte sit skib og fløj mod himlen med Dannebrog.
