Hør Gretrys musik! Se Londemanns spil! Og Danmarks dronning elsker det danske. Lovise af England, dejlig og mild; velsigne dig Gud i sin himmel! Solstrålerne synger lifligt i kor om dronninger i det danske land: Philippa, Elisabeth, Lovise.
Den jordiske del er længst skrinlagt, men sjælene lever og navne lever. Igen sender England en kongebrud: Mathilde, så ung og snart så forladt! Om dig ville digtere synge i tiden, om ungdomshjertet og prøvelsens stund. Og sangen har magt, en unævnelig magt gennem tider og folk. Se slottets brand, kong Christians borg. Man søger at frelse det bedste, der findes. Se Holmens folk slæbe bort en kurv med sølvtøj og kostelige sager; stor rigdom er det, men pludselig ser de gennem den åbne dør, hvor flammerne lyste, en buste af bronze, kong Christian IV. Da kaster de den rigdom, de bærer; hans billede derinde er dem langt mere! Det må de redde, hvor tungt det endogså må være at bære. De kender ham jo fra Ewalds sang, fra Hartmanns dejlige melodi.
Der er magt i ordet og sangen, og den skal klinge engang så stærkt om den stakkels dronning Mathilde.
»Nu blader vi frem i vor billedbog.«
