行业分类
丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:教父的画册42
日期:2014-02-25 18:58  点击:328
Det åbne hav, åbent for ven og fjende, og fjenden var der. Den sejlede op, den mægtige engelske flåde; en stormagt kom imod en lille. Kampen var hård, men folket modigt: 
»Hver stod fast og ufortrøden, 
stod og stred og favned døden!«16 
Vandt beundring af sin fjende, og begejstrede Danmarks skjalde. Den slagdag mindes den dag i dag med vajende flag: Danmarks hædrende anden april, skærtorsdagsslaget på reden. 
Åringer gik. En flåde blev set i Øresund. Gjaldt det Rusland eller Danmark? Det vidste man ej, selv ingen om bord. 
Der er en fortælling i folkemunde, at den morgenstund i Øresund, da den forseglede ordre blev brudt og læst op, og den lød; at tage den danske flåde, trådte frem for sin chef en ung kaptajn, høj- 
hjertet i ord og dåd, en Bretlands søn: »Jeg svor,« var hans ord, »at til min død ville jeg kæmpe for Englands flag, i åbent, ærligt slag, men ej at ville overmande.« 
»Og dermed styrtede han sig over bord!« 
»Og flåden styrede mod København. - 
Fjern fra det sted, hvor slaget skulle stande, 
lå han, kaptajnen - ukendt er hans navn - 
et vandkoldt lig, skjult af de sorte vande, 
til strømmen drev ham op, og svenske mænd 
på fiskertogt i stjernefulde nætter 
ham fandt, bar ham i båd til stranden hen 
og - rafled om den dødes epauletter.«

小语种学习网  |  本站导航  |  英语学习  |  网页版
06/10 06:37
首页 刷新 顶部